Skip to content

King Bob - et spil-eksempel

Beskrivelse af King Bob

I King Bob, udfører du en række valg i rollen som Bob, som nu er blevet konge. Du får en beskrivelse af Bob's dilemma. Herefter skal du vælge imellem en eller flere handlinger. Hver af disse handlinger har en konsekvens for kongerigets ressourcer. Og hvis nogen af kongerigets ressourcer nogensinde kommer ned på 0, er kongeriget færdigt!

King Bob bygger på samme ideer som Bob's Adventure. Men i modsætning til dette, vælges de forskellige begivenheder her tilfældigt. Lidt som hvis de lå i et spil kort, og man trak et tilfældigt kort hver tur.

Som i Bob's Adventure, kan du tilføje nye events til spillet, kun ved at rette i en tekstfil. Alle dilemmaer i spillet, findes i en enkelt tekstfil. Det samme gælder de valgmuligheder som hører til dem. Filen er i et specielt format (JSON). Og denne fil indlæses af spillet når det starter.

På den måde kan du nemt tilføje nye begivenheder og valg til historien. Du kan bare rette i denne fil i en tekst-editor.

Et dilemma i King Bob består af forskellige dele: Dels navnet på et billede som skal vises når dilemmaet vises på skærmen. Dels den beskrivelse som vises til spilleren. Og dels en liste af en eller flere valgmuligheder. Herudover skriver du også hvor mange kort af denne slags som skal tilføjes til spillet. Jo flere gange, desto højere chance for at trække netop dette dilemma. Endelig indeholder dilemmaet også en markering af om dilemma-kortet lægges tilbage i bunken efter det er blevet trukket, eller om det bare forsvinder.

Hver valgmulighed indeholder en beskrivelse, og den tekst som vises på knappen. Herudover kan en valgmulighed også indeholde en eller flere effekter. En effekt er en påvirkning af en af spillets tre ressourcer, hvor det enten lægger et tal til, eller trækker et tal fra.

Du kan derved opfinde en række forskellige dilemmaer, som hver især giver spilleren muligheder for at påvirke kongerigets ressourcer.

Brug dette link til at hente en zip-fil med spillets source-code. Du kan herefter udpakke filen i en folder, og importere den i Eclipse (se guiden for mere information)

Ideer til videreudvikling af King Bob

  • Tilføj flere dilemmaer og tilhørende valgmuligheder.
  • Tilføj en win-condition, der afslutter spillet hvis spilleren opnår et bestemt antal af en eller flere ressourcer.
  • Tilføj ekstra billeder som kan bruges af dilemmaerne.
Published inSpiludviklings-holdet

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.