Beskrivelse af Enhanced Bob in Space
I Bob In Space, må Bob undvige de fjendtlige Obo-skibe i så lang tid som muligt.
Styr Bob fra side til side med A og D, juster farten med W og S, og opnå så mange point som muligt.
Enhanced Bob in Space, er en videreudvikling af det oprindelige Bob in Space, som bruger nogle af de ting jeg gennemgik sidste undervisnings-gang.
Der er indført to nye ideer. For det første, så bruger spillet nu EnumMaps og en ny klasse, KeyMapping. Disse bruges til at gøre det nemmere at indføre nye handlinger i spillet, og koble dem til bestemte taster på tastaturet.
Herudover er spillet udvidet med skud, både skud som spillerens skib kan affyre, og skud som fjenderne kan affyre. Disse bruger et nyt interface, GameObject, til at gøre koden simplere. Det gælder især kollisions-koden.
Spillet indeholder eksempler på håndtering af spiller-input, game-over besked, kollision imellem Som altid, kan du i kommentarerne i spillets kode, se forklaringer på, hvad de forskellige dele af spillet gør.
Brug dette link til at hente en zip-fil med spillets source-code. Du kan herefter udpakke filen i en folder, og importere den i Eclipse (se guiden for mere information)
Ideer til videreudvikling af Bob in Space
- Tilføj nye typer Obo-fjender.
- Giv hver slags Obo-skib sin egen grafik.
- Lad Obo-skibe kunne ødelægge hinanden hvis de støder sammen.
- Tilføj specielle spilobjekter, som f.eks. giver bonus-point eller ekstra liv hvis de samles op.
- Tilføj nye bevægelses-mønstre til Obo-skibene.
- Tilføj mulighed for at affyre særlige skud, som kan ramme flere skibe, i stedet for at forsvinde første gang de rammer et skib.

Be First to Comment